Projektet i Ghana

Med billeder fra forberedelsen

Når folk har spurgt (og det er ikke sket så sjældent), hvad det er vi skal lave i Ghana, har vi haft to svar: det korte og det lange. Det korte er som regel alt for kort til at tilfredsstille folks nysgerrighed (heldigvis): Vi skal arbejde på at fremme den primære sundhed i et distrikt i den fattigste del af landet. Men når vi så tager hul på det lange svar for at uddybe, bliver folks øjne mærkeligt fjerne og man får fornemmelsen af, at vi ligeså godt kunne have fortalt om, hvordan relativitetsteorien blev til.

I det følgende vil vi prøve at give en præsentation af projektet. Eneste forskel fra den lange forklaring er, at vi slipper for at se jer falde i søvn. ;-)

Herunder billeder fra introseminaret marts 2009, hvor vi mødte de nyudtagne IMCC Ulændere
Fra IMCC Forberedelse

Fra IMCC Forberedelse

Fra IMCC Forberedelse

Fra IMCC Forberedelse

Anna fremviser stolt en ghanesisk folkedragt

Fra IMCC Forberedelse

Fra IMCC Forberedelse
Det stolte Ghana-hold 2009 - fra venstre: Kristian, Jesper, Kari, Anna, Simon og Kirsten. Efter IMCC Ulands-historiens klart bedste fællessang skandaløst forvist til en 3. og sidsteplads i det store Ulandsløb... Hvad gik galt, dommere?!
Fra IMCC Forberedelse

Fra IMCC Forberedelse

 

Fra IMCC Forberedelse
Under Ulandsløbet viser vi, under tidspres og med et stænk alkohol i blodet, hvordan man helst ikke skal pakke en bil med livsvigtigt lægeudstyr...
Fra IMCC Forberedelse

Fra IMCC Forberedelse

Fra IMCC Forberedelse

Vi rejser til Ghana med IMCC Uland, en forening i International Medical Coorporation Committee (IMCC). IMCC er en forening for medicinstuderende bestående af mange mange mindre projekter, hvoraf IMCC-Uland er et af dem. IMCC-Uland driver to Ulandsprojekter: Et i Bolivia og et i Ghana. Ved udtagelsen skrev vi under på en kontrakt bestående af forberedelse (16 mdr), udsendelse (14mdr) og aktiv deltagelse i foreningen (12 mdr) efter hjemkomsten.

Fra et af vores ghanamøder i IMCC Uland med Jeppe og Louise, der nu er i Ghana.
Fra IMCC Forberedelse
Fra værkstedskursus i København.
Fra IMCC Forberedelse

Vores projekt er finansieret af Danida, men administreret af os selv (IMCC Uland). Der er hele tiden mindst 4 mand på projektet og mindst 8 i gruppen herhjemme, der består af kommende og tidligere udsendte.

En samarbejdsøvelse fra pædagogikseminaret, Anna sammen med Jeppe og Louise, som tager til Ghana i januar og bliver vores kollegaer i Tumu.
Fra IMCC Forberedelse

Projektet har et grundlæggende mål, der nogenlunde svarer til den korte forklaring ovenfor. Projektets aktiviteter er fordeler sig på 4 fronter.

  • Vi indgår i et nært samarbejde med et ”District Health Management Team” (DHMT) i byen Tumu i det allernordligste Ghana, tæt på grænsen til Burkino Faso (se kortet under menupunktet Om Ghana). DHMT svarer nogenlunde til et kommunalt sundhedsudvalg og har til opgave at implementere national sundhedspolitik i lokalsamfundet. Desuden har de til opgave at monitorere og evaluere på effekten heraf. Vi har kontor sammen med DHMT, deltager i en del af deres møder, og forsøger at støtte dem i planlægningen og udførelsen af deres aktiviteter. Målet er at deres indsats bliver mere stabil og tilpasset civilsamfundets behov. Dette indsatsområde møder bl.a. problemer i kraft af de begrænsede og vekslende økonomiske ressourcer (pga. korruption), der når DHMT, og den generelle tendens til at parere ordre ovenfra uden at integrere de aktuelle behov i beslutningerne.
  • Et stort problem i distriktet er mangel på information om tingenes tilstand. Hvor hyppig er HIV? Hvorfor føder mange mødre hjemme? Hvor mange børn er underernærede? Derfor er der i projektet fokus på forskning, og på hvordan kravet om, at beslutninger på sundhedsområdet tages på grundlag af aktuelle fakta, styrkes. IMCC har opstartet en forskningskomité, og har indledt samarbejde med folkesundhedsfakulteter i Ghana og Danmark for at tiltrække forskningsstuderende.
Fra IMCC Forberedelse

4-hjulstrækkerkursus. Wruuuuuum!
Fra IMCC Forberedelse

  • I Ghana som i resten af Afrika vrimler det med NGO'er (non governmental organisations). En del er store udenlandske foreninger med store budgetter, IMCC er ikke så stor, men fylder en del i det specifikke distrikt, hvor vi arbejder. Men mere vigtigt findes en masse lokale kræfter. Små NGO'er bestående af studerende eller engagerede ghanesere, der arbejder for sundhed på mere eller mindre organiseret vis. I Tumu findes en masse, der arbejder for oplysning om og bekæmpelse af HIV/AIDS. IMCC samarbejder med disse NGOer, og forsøger at styrke dem i deres arbejde. Vi holder træninger for dem i f.eks. fundraising, computerfærdigheder eller aktivitetsplanlægning, og vi har startet en fælles koalition, hvor de alle er repræsenteret. På den måde får de en stærkere stemme, når de skal gøre opmærksom på deres sag.
  • Vi i IMCC er alle unge, og hovedparten er studerende. Ingen har arbejdet sådan for alvor i et ulandsprojekt før, så det er en stor udfordring for os alle og en værdifuld læring. Det er Danidas håb at vi gennem vores oplevelser får erfaringer, der vil kunne bruges såfremt vi skulle få blod på tanden og fortsætte med ulandsarbejde (hvilket mange tidligere udsendte har gjort). Derfor lægger vi vægt på at vi i løbet af udsendelsen får mulighed for at opleve mange sider af det ghanesiske sundhedssystem. Vi deltager i nationale og regionale sundhedskonferencer, ligesom vi besøger hospitalet i Tumu og de små klinikker i distriktet jævnligt. Vi forbereder os grundigt på udsendelsen ved at lære om strategierne i dansk ulandsbistand og de problemer der kendetegner de fleste ulamde på sundhedsområdet, og når vi kommer hjem er vi i et år med til at drive projektet videre og finde nye kommende udsendte.
Fra et kursus i Forumteater, et redskab til at træne folk i at tage ejerskab over deres eget liv.
Fra IMCC Forberedelse

Ja, som I kan se er det alsidigt arbejde vi skal ned og lave. Arbejde, hvor vi i høj grad skal bruge de grundlæggende organisatoriske principper vi alle har fået ind med ske i form af dansk foreningskultur og demokrati praktiseret helt ud i de mindste organisatoriske enheder i civilsamfundet. Vores hverdag vil være en blanding af møder, durbars (en slags informatonsmøder under landsbyens centrale mangotræ, hvor vigtige budskaber spredes), besøg i klinikkerne og papirarbejde (rapporter til Danida og hjemmegruppen m.m.).

Fra et af vores IMCC Ulands møder, her fra Rasmus' og Saras debriefing i november.
Fra IMCC Forberedelse